Metoder i bosted

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 1

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Omsorg og støtte
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Nørbygård Bosted tilbyder ophold, omsorg og socialpædagogisk støtte. Der arbejdes i det daglige med udgangspunkt i motivationsteorier, kombineret med adfærds- og botræning. Der er fokus på brugerens ressourcer og begrænsninger i forhold til samarbejde med andre, rummelighed, fællesskab og samspil med de andre i boafdelingen.
METODENS REDSKABER Der udarbejdes opholdsplan for hver enkelt beboer, der indeholder formål med opholdet, mål og delmål, tidsperspektivet og aftaler for opholdet. Hver enkelt beboer vil have tilknyttet en kontaktperson, der yder støtte og omsorg med udgangspunkt i personlige problemstillinger. Der afholdes 2 ugentlige afdelingsmøder i boafdelingerne, støttende og afklarende samtaler og undervisning, både individuelt og i grupper. Fælles aktiviteter og værkstedsaktiviteter. Sundhedsfremmende aktiviteter – udredning hos lægekonsulent og støtte til afklaring af socialfaglige problemstillinger.
METODENS SYSTEMATIK Der er fokus på beboernes sociale forhold, specifikke problemstillinger og drivkraften i eget liv. Under opholdet indkaldes samarbejdspartnere med aftalt interval til statusmøder, hvor det videre forløb aftales, herunder forberedes tilværelsen efter udskrivning med fokus på fremtidig økonomi, bolig, helbred, evt. behov for behandling eller støtte i egen bolig og evt. muligheder for beskæftigelse eller deltagelse i aktiviteter.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Ved indskrivning udarbejdes der en personlig opholdsplan med angivelse af, hvilke problemstillinger, mål og delmål der skal arbejdes med, samt hvilke tiltag der skal iværksættes for at opnå de opstillede mål. Målet for den enkelte er, at opnå størst mulig grad af selvforsørgelse, funktion i hjemmet, socialt og familiemæssigt og generel trivsel.
METODENS EFFEKT Alle beboer der modtager ophold i Nørbygård Bosted får tilbud om Efterforsorg, hvor den største effekt ligger i opnåelsen af en øget livskvalitet, fastholdelse af et ædru liv og forebyggelse af nye institutionsophold.

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 2

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Afklaring og motivation
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Nørbygård Bosted tilbyder en helhedsorienteret udredning og afklaring af sociale og personlige problemstillinger. Der arbejdes i det daglige med motivation, observation, samtaler og undervisning med henblik på at skabe en helhedsorienteret indsigt og klarhed over hvilke problemstillinger der foreligger og priotering heraf.
METODENS REDSKABER Støttende og afklarende samtaler og undervisning ved både kontaktperson og øvrige personale. Støtte til afklaring af socialfaglige problemstillinger. Udredning ved lægekonsulent. Fælles aktiviteter og værkstedsaktiviteter.
METODENS SYSTEMATIK Der aftales individuelle forløb med beboeren efter behov, med fokus på beboerens sociale forhold, specifikke problemstillinger og drivkraften i eget liv. Alle beboere deltager dagligt i samtaler, undervisning og aktiviteter. Under opholdet indkaldes samarbejdspartnere med aftalt interval til statusmøder, hvor det videre forløb aftales, herunder forberedes tilværelsen efter udskrivning med fokus på fremtidig bolig, økonomi, arbejde, helbred og evt. behov for støtte i egen bolig og deltagelse i aktiviteter.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Ved indskrivning udarbejdes en personlig opholdsplan med angivelse af hvilke problemstillinger, mål og delmål der arbejdes med samt hvilke tiltag der skal iværksættes for at opnå de opstillede mål. Målet for den enkelte er, at op nå indsigt i ressourcer og begrænsninger i forhold til selvforsørgelse, funktion i hjemmet, socialt, familiemæssigt og arbejdsmæssigt. At opnå en større grad af håndtering af eventuel misbrug/afhængighed.
METODENS EFFEKT Motivationsarbejdet tager udgangspunkt i Per Revsteds teorier beskrevet i bogen ”Motivationsarbejde”, Hans Reizels Forlag. Alle beboere der udskrives fra Nørbygård Bosted udfylder spørgeskema om deres ophold, hvor der er fokus på forbedring og videre udvikling af tilbuddet.

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 3

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Sundhedsfremmende tilbud
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Nørbygård Bosted tilbyder i forbindelse med opholdet fokus på regelmæssig og sund levevis, herunder sund kost, forebyggelse af stress og regelmæssig motion. Der er ligeledes fokus på sundhedsfremmende aktiviteter under opholdet med henblik på styrkelse af netværk og forbedret selvværd og selvtillid.
METODENS REDSKABER Motiverende og støttende samtaler og aktiviteter sammen med personalet. Der rådes over eget motionsrum, tilbud om svømning og muligheder for cykle- og gåture i naturskønne omgivelser. Nørbygård tilbyder øreakupunktur efter NADA-modellen. En lægelig og medicinsk afklaring af lægekonsulent.
METODENS SYSTEMATIK Nørbygård tilbyder en struktureret ugeprogram, hvor der tilgodeses både tilbuddet om NADA, motion og svømning. Ligeledes afholdes der 2 ugentlige afdelingsmøder i boafdelingerne, hvor der er fokus på sund kost og levevis.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Under indskrivningen udarbejdes der en personlig opholdsplan, hvor der er fokus på både, kost/motion og sund levevis og sundhedsfremmende aktiviteter. Målet for den enkelte er, at opnå en større grad af livskvalitet/sundhed og generel trivsel.
METODENS EFFEKT Alle beboere der modtager ophold i Nørbygård Bosted får tilbud om Efterforsorg, hvor den største effekt ligger i opnåelsen af øget livskvalitet og en forbedret trivsel og eventuel en reducering af forbruget af medicinsk behandling.

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 4

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Individuelle samtaler
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Løbende samtaler i forhold til brugerens individuelle opholdsplan og problemstillinger. Der arbejdes med individuelle opgaver og arbejdspunkter der er udarbejdet i relation til opholdsplanen.
METODENS REDSKABER Strukturere støttende samtaler. Kognitive samtaler med fokus på ændringer af negative tanker og adfærd. Hver beboer har en Kontaktperson som er ansvarlig for beboerens opholdsplan og er den person som følger beboeren igennem opholdet. Alle kontaktpersoner har en pædagogisk uddannelse enten som pædagog eller socialrådgiver/SOSA. De fleste medarbejdere har modtaget kurser /efteruddannelse indenfor kognitive metoder og motivationsarbejdet.
METODENS SYSTEMATIK Der tilbydes løbende individuelle samtaler omkring beboerens trivsel, fremskridt og evt. barrierer for beboerens udvikling. De individuelle samtaler tilbydes som udgangspunkt ugentlig eller efter behov og nærmere aftale.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Vi arbejder ud fra at støtte den enkelte i en afklaringsproces og danne ramme for at træffe personlige valg med henblik på at nå sine personlige mål for den nærmere fremtid herunder at opnå den størst mulige grad af selvforsørgelse, funktion på arbejdsmarkedet, funktion i hjemmet, socialt og familiemæssigt. Håndtering af eventuelt misbrug og/eller afhængighed og generelt trivsel.
METODENS EFFEKT Ifølge Per Revstedt anbefales det at arbejde med motivation igennem relation mellem bruger og professionelle. Motivationsarbejdet tager udgangspunkt i Per Revstedts teorier. Kognitive metoder som anvendes i forhold til læring af alternative tanker, følelser og adfærd er udarbejdet af Terence. T. Gorski.

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 5

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Arbejdsafklaring
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Nørbygård Bosted tilbyder afklaring af mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der vil i samarbejde med opholdskommunens jobcenter blive udarbejdet en handleplan med henblik på at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
METODENS REDSKABER Beboerne vil under opholdet deltage i praktisk arbejde og aktiviteter der målretter sig arbejdsmarkedet. Der udarbejdes for hver enkelt beboer en opholdsplan, der danner ramme for at opnå størst mulig grad af funktion på arbejdsmarkedet. Værkstedsgruppen leverer forskellige servicetilbud indenfor køkken/rengøring og grønne områder. Herudover tilbydes aktiviteter indenfor træ og metal samt kreativ værksted. Værkstedsaktiviteterne foregår i mindre og overskuelige arbejdsfællesskaber, hvor der er fokus på den enkeltes ressourcer.
METODENS SYSTEMATIK Der tilbydes støtte til aktiviteterne samt via personalet en praktisk evaluering med fokus på mødestabilitet, arbejdsevne, arbejdsmotivation og sociale kompetencer.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Målet er at blive yderlige afklaret om fremtidige muligheder og evner for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Såfremt dette ikke er realistisk, er delmålet at beboeren bliver beskæftiget via andre aktiviteter, således at den enkelte har en aktiv og meningsfyldt hverdag.
METODENS EFFEKT Effekten ligger i et eventuelt fodfæste på arbejdsmarkedet og/eller opnåelsen af øget livskvalitet og en forbedret trivsel og en eventuel reducering af alkohol m. v

Sociale, pædagogiske og/eller sundhedsfaglige metode nr. 6

NAVN PÅ SOCIALFAGLIG METOD Efterforsorg
KORT BESKRIVELSE AF DEN SOCIALFAGLIGE METODE Nørbygård Bosted tilbyder 6 måneders Efterforsorg i forlængelse af et ophold i Bosted. Det er et tilbud om støtte og omsorg til fastholdelse og videre udvikling af de personlige mål og delmål, som er opnået under et ophold i Nørbygård Bosted.
METODENS REDSKABER Med udgangspunkt i den enkelte beboers behov, tilrettelægges et individuelt tilbud om støtte med opfølgning på aftalt handleplan. Der kan aftales hjemmebesøg, telefonisk kontakt, deltagelse på månedlige Gensynsdage på Nørbygård, mulighed for bisidder, deltagelse i Nørbygårdforeningens aktiviteter og samtaler efter aftale.
METODENS SYSTEMATIK Der aftales individuelle forløb med mulighed for månedlig opfølgning i gruppe. Efterforsorgstilbuddet varer 6 måneder med mulighed for forlængelse.
HVORDAN FASTSÆTTES MÅL OG DELMÅL FOR INDSATSEN? Vi arbejder med en målsætning om, at den enkelte beboer bliver i stand til at fastholde et ædru liv, at øge livskvaliteten, at skabe fællesskab og opbygge socialt netværk og at forebygge nye institutionsophold.
METODENS EFFEKT Ved tilbuddets ophør udfylder beboeren et spørgeskema der bruges til at forbedre og udbygge Efterforsorgstilbuddet.