Aftentur med konsekvenser

“De gode fortællinger” nr 1

Lene Skydt Andersen, Holstebro, var fra 31. august 2009 i 4 måneders alkoholbehandling på Nørbygård. Et alkoholproblem havde længe spillet en rolle, og ambulant behandling hjalp ikke. Da hendes mand satte hende stolen for døren, ramlede det hele sammen i et skænderi. Lene gik en tur i nabolaget, og mødte både en nabo og en ny erkendelse.

Den aften var både Lene og hendes mand ude på kanten. Lene gik hen og ringede på hos en dame, som hun kun kendte meget lidt, men som ”man” godt vidste, havde et alkoholproblem. Efter den samtale gik hun hjem igen, og sagde til sin mand: ”jeg er alkoholiker, og jeg skal have noget hjælp.” Kun fire dage senere var hun med sin mand på forbesøg, og hun ville gerne være blevet på Nørbygård med det samme. – Da jeg trådte ind ad døren, fik jeg sådan en ro i mig, og en tro på at det var det rigtige, siger Lene.

Åbenhed på arbejdspladsen
Lene, der arbejder som sygehjælper, valgte at være helt åben om situationen overfor sin leder og kollegerne. Hun har kun haft gode erfaringer med det, og har fået en god behandling på arbejdspladsen. Hun fik orlov med fuld løn under hele behandlingsperioden. – Det var en meget svær beslutning at tage, men jeg kunne mærke, at det var det eneste rigtige for mig, fortæller Lene om at vælge åbenheden.

”Det var en meget svær beslutning at tage”

Først på bosted
Efter 14 dages ventetid kunne Lene begynde sit ophold med nogle ugers tilpasning i Revlen, og så startede hun sit 4 måneders behandlingsforløb. Hun er meget glad for, at det netop blev til 4 måneder, for det var der brug for, og efter de første 3 måneder, følte hun sig slet ikke klar til at tage hjem. Det var også en god start at få lov at ”lande” i bostedet.

De rette redskaber
Lene oplevede behandlingsprogrammet som meget vedkommende og personligt. Det var hårdt arbejde, men det var hele tiden præget af en fornemmelse af at blive set på individuelt, fortæller hun, og det var meget afgørende for, at det hjalp. – Jeg tror, jeg er den beboer, der har grædt mest på Nørbygård. Jo mere jeg fortalte behandlerne, og jo mere jeg græd over det, kunne jeg tage imod de redskaber, de tilbød mig, fortæller Lene. Hun glæder sig også over, at hun det meste af tiden var i en velfungerende beboergruppe, det betyder rigtig meget. Lene fremhæver bogen ”24 timer ad gangen”, som et redskab hun dagligt har glæde af, men også Sindsrobønnen vender hun ofte tilbage til.

Hjem igen
At komme hjem igen er også en opgave, der skal planlægges, og Lene besluttede at gå lidt ned i arbejdstid, for at forebygge stress. Hun er sammen med sin mand aktiv i Nørbygårdforeningen, og gør brug af forskellige andre efterbehandlingstilbud også AA gruppe i begrænset omfang. Men hun får sine mønter, og én af dem er altid med på arbejde i kittellommen.

Det var en overvindelse, at gå ind ad døren den første arbejdsdag efter behandlingen, og Lene valgte at sige til kollegerne, at de bare skulle spørge, hvis de var usikre på noget, og ellers forsøge at møde hende helt almindeligt. Lene mener, at det er nødvendigt at tænke på, at situationen også er vanskelig at tackle for kolleger og andre i personens netværk. Behandlingen har også betydet en stor forandring i privatlivet. Lene og hendes mand har arbejdet meget med at bryde ud af gamle vaner, og har fundet meget ny energi i at være sammen på nye præmisser.

Aldrig drikke mere
Lenes beslutning er klar. Hun skal aldrig drikke alkohol mere. Heller ikke de alkoholfrie alternativer til øl og vin, for dels er de ikke 100 % alkoholfrie, dels er det ”gammel adfærd”, som nemt kunne blive begyndelsen til en udvikling den forkerte vej. Men der er andre ting at drikke, som kan give en god smagsoplevelse, og det er vigtigt at sørge for, mener Lene. Hun nævner en blanding af æblejuice eller tranebærsaft med danskvand som en god og frisk drik.

Leve her og nu
Behandlingsforløbet har betydet store forandringer for Lene. Hun er blevet bedre til at sige til og fra og til at leve her og nu. Én ting ad gangen, og ikke bare ræse derudaf. Selvværdet er betydeligt bedre, og hun oplever faktisk, at veninderne engang imellem vil have et tip til personlig udvikling. At kæmpe sig ud af misbruget og holde det væk efterfølgende, kræver rigtig meget. Men det er også nødvendigt med andre oplevelser. – En gang imellem er det rigtig rart bare med sociale arrangementer i Nørbygårdforeningen, så det ikke bliver alkoholsnak hele tiden, siger Lene.

”Man skal vende vrangen ud på sig selv, det er nødvendigt.”

Hvorfor virker det?
Lene fremhæver engagementet hos medarbejderne som en helt afgørende faktor. Samtidig er deres kompetencer forskellige og de spiller godt sammen. Men et godt resultat kommer ikke af sig selv. Det kræver en beslutning hos den enkelte og viljen til at være åben og tage imod. Der er mange, der ikke klarer sig uden tilbagefald. – Jeg tror det er en rigtig god ting, at nogle af behandlerne er ædru alkoholikere, og har prøvet på deres egen krop, hvad det handler om, siger Lene. Hun er dybt taknemlig for, at hun tog  beslutningen og fik hjælp på Nørbygård. Alternativet ville nok have været at sidde alene i en lejlighed og drikke videre.