En ny start

“De gode fortællinger” nr. 8

Peter Andersen, Hanstholm, var i 6 måneder på ophold i bostedet. Før det var Peter på Blå Kors i Arden og flere gange til afrusning gennem et langt liv med massivt misbrug. Umiddelbart før opholdet på Nørbygård forsøgte Peter at tage sit eget liv. Det var avisbudet, der fandt ham i tide. Peter er meget taknemlig for det, og føler sig godt i gang med en ny start i livet.

Altid på farten
Peter får førtidspension på grund af en dårlig ryg, men han har i sit arbejdsliv som regel været på farten. Enten har han sejlet eller rejst som montør. Når han kom hjem fra en rejse, gik der som regel en måned eller to med ”at spille verdensmester”, som han kalder det. Efterhånden tog drukturene overhånd, og han kunne ikke passe sit arbejde uden at blive indlagt til afrusning. Syv måneder på Blå Kors i Arden hjalp ikke noget, og efter en ny druktur tog han den fatale beslutning om at gøre en ende på det liv, han ikke kunne bære. Det gik så heldigvis anderledes.

Peters egne ord
”Det hårdeste var at se min familie forsvinde længere og længere væk. Men sådan tænker man ikke, når man er fuld fra morgen til aften. For tre år siden kunne min krop ikke mere, og jeg gik ned med flaget både fysisk og psykisk.” Sådan skriver Peter i et brev han har med til samtalen. Og han fortsætter med at fortælle om opholdet på Blå Kors, en ny druktur og det selvmordsforsøg, der trods alt blev en ny begyndelse. ”Jeg kunne ikke se familien i øjnene mere og valgte at tage mit eget liv. Det lykkedes næsten. Avisbudet fandt mig – og tak for det! Så valgte jeg Nørbygård, og at komme hjem til vante omgivelser. Det har jeg aldrig fortrudt, og vil aldrig komme til det. Tak for jeres omsorg og forståelse.”

”Det hårdeste var at se min familie forsvinde”

Antabus resten af livet
Peter har valgt at tage antabus resten af sit liv. Det mener han, er helt nødvendigt, og hjemmesygeplejen kommer to gange om ugen. Peter bruger ikke Nørbygårdforeningen ret meget, men kommer gerne i huset. – Jeg låner værkstedet en gang imellem. Da jeg boede her, gik jeg også meget derovre. Jeg lavede nye møbler til mig selv, fortæller Peter, og tilføjer, at han altid har haft det godt med at gå og være i gang med noget. – Jeg kan ikke så meget mere på grund af min ryg. Men det trækker noget i mig, når jeg ser skibene, de sejler ud over, siger Peter. Efter opholdet på bostedet boede Peter en tid i udslusningen på Molevej. Han har fået god kontakt med sin datter igen, det glæder han sig også over. – Man kan altid blive klogere af at se i bakspejlet, men det kan jeg ikke bruge til noget nu, slutter Peter.

Peter