Glæden er kommet tilbage

“De gode fortællinger” nr. 4

Frank Jespersen, var i 2009 i alkoholbehandling i 14 uger på Nørbygård. Han har lært, at man må være den, man er, og han er blevet mere taknemlig for livet. Frank er ikke i tvivl om, at så dybtgående forandringer kræver behandling med døgnophold, ellers kunne han ikke have holdt til det.

Mærke glæde igen
Frank fortæller, at han den første dag hjemme efter behandlingen, en søndag, sad og drak formiddagskaffe udenfor sit rækkehus. Pludselig skete der noget for ham. Han sad dér og så på sit hus og den nye cykel, han var glad for at køre på hver eneste dag. Det var jo bare et hus og en cykel, men han så dem på en ny måde, og han mærkede, at han blev fyldt med glæde over sin tilværelse. Det var en fantastisk oplevelse efter at have mistet alt håb om et godt liv gennem en lang misbrugsperiode. Både helbred og familieliv var truet.

Mistet håbet
Når følelserne og tomheden løb af sted med Frank, valgte han at drikke, for at få ro på situationen igen. Det betød også, at et langvarigt parforhold var truet, for han var ind imellem nødt til at komme væk. – Når jeg blev mærkelig,så flyttede jeg, siger Frank. I virkeligheden var han på flugt fra sig selv, og den tilværelse og den stadige indre kamp som tappede ham for livsmod, mener han. At det virkelig kunne blive bedre, troede han ikke længere på, og et ugekursus med dagbehandling hjalp ham slet ikke. Så kom Nørbygård på tale, og ved forbesøget sagde den beboer der viste ham rundt: ”der findes ingen lykkelige alkoholikere.” Det gav kontakt med det samme, for det følte Frank i sig selv hver dag.

”Der findes ingen lykkelige alkoholikere”

De åbner et sår
Behandlingen er svær, for det er nødvendigt at åbne op, mener Frank. Han ser netop det som sit eget hovedproblem, og at blive klar til at løbe risikoen med åbenheden, er en svær beslutning. Men det er det rigtige at gøre. – Jo mere man tænker: ”nej, det her er for fjollet at snakke om”, jo mere energi lukker man inde, og så vælter korthuset, fortæller Frank. Terapigrupperne er hårdt arbejde, og Frank mener, at det vil være umuligt at klare terapien på dagbasis. – De åbner jo et sår, som står åbent i lang tid, mens man arbejder med de svære ting. Skal man hjem til aften, kan man ikke åbne sig så meget, som det er nødvendigt, siger Frank. Døgnmiljøet bliver også en ramme, hvor man kan koncentrere sig helt om sit personlige arbejde, og være skærmet mod hverdagens krav derhjemme.– Selv om det er dét, der skal til, får man det jo dårligt undervejs, og det skal der være plads til, siger Frank.
Nedtur derhjemme
Det var ikke svært for Frank at komme hjem. Han følte sig godt klar, og var ikke nervøs. Men efter nogle måneder kom nedturen. Usikkerheden på om målsætningerne nu kunne holde, og nogle af de gamle følelsesmæssige mønstre trængte sig på. – Så måtte jeg lige tage materialerne frem og læse på lektien igen. Jeg havde pakket det hele væk, og ville aldrig høre mere om alkohol, fortæller Frank. Men han fik håndteret krisen, og har ikke haft tilbagefald. Frank er blevet gift med sin kæreste gennem mange år, og de har nu købt hus sammen.

Personalets kompetencer
Frank oplever personalet som meget engagerede og erfarne. Især sammensætningen af behandlere der selv har en misbrugsmæssig baggrund og behandlere, der ikke har, mener han er et perfekt match. Var det kun den ene eller den anden gruppe, som var ansat, ville deres samlede kompetencer ikke være de rette. Det er netop den faktor, at de supplerer hinanden, der virker.

Nærvær og liv
– Jeg er meget mere taknemlig for de ting, der går godt nu. Det giver mig overskud til at håndtere de svære ting, og det betyder meget. Der er stadig sure timer, men de er nemmere at tackle, siger Frank. I sin nye udgave er han generelt mere nærværende og føler sig i live. Frank har ikke kontakt med særlig meget af sin egen familie, og måske derfor er Nørbygårdforeningen blevet en erstatningsfamilie for ham. Et tilhørsforhold hvor han oplever, at den enkelte værdsættes som den man er, og ikke det man kan udrette.

”Jeg er meget mere taknemlig for de ting, der går godt nu”

Efterbehandling skal forberedes
Frank kommer til netværksdagene på Nørbygård, selv om der er langt at køre. Det er vigtigt for ham, at holde fast i fællesskabet, og få vedligeholdt sine beslutninger i den tilbagefaldsforebyggende terapi. Han kommer også i gruppen i Holstebro. – De tilbud er som en familie, vi betyder noget for hinanden, og jeg tror, det skal være sådan resten af mit liv, siger Frank. Han begyndte at komme i Holstebrogruppen, mens han var på Nørbygård. Både for at komme lidt væk en gang imellem, og for at lære den nye netværksgruppe at kende, inden han kom hjem. En løsning Frank gerne anbefaler til andre.

Frank