Jeg genopdagede mig selv

“De gode fortællinger” Nr. 3

Gunnar Nielsen, Jørsby, Nykøbing Mors, har været på Nørbygård i misbrugsbehandling i 2008. Han er elektriker, men er nu ved at uddanne sig til sosu-hjælper. Han drømmer om mere, gerne en uddannelse som misbrugskonsulent. Gunnar har lært sig selv bedre at kende, og ved nu at ro i hverdagen er afgørende.

Vodka fra klokken fem
Gunnar har arbejdet som elektrikerformand på større byggeprojekter, men hvis nogen gav en øl til fødselsdag, sagde han nej tak. Alkohol var et problem, der hørte til i fritiden, og da misbruget var på sit højeste, kunne Gunnar godt starte lørdag morgen klokken fem med en flaske vodka, som blev til flere i løbet af dagen. Han havde nok også en fornemmelse af, at det var hjemme i parforholdet, at der var nogle ting, han ikke kunne håndtere hensigtsmæssigt. Men han blev alligevel gift med den daværende kæreste, og så blev det hele værre. En sommerdag da Gunnar var ude at køre i bilen, stod færdselspolitiet i vejen. Promillen var 2,6 og det blev et vendepunkt for Gunnars misbrugskarriere og tilværelse.

Alkoholrådgivningen arbejdede hurtigt
Gunnar var helt klar over, at der skulle ske noget drastisk. Så da det blev muligt at få en bevilling til et behandlingsforløb på Nørbygård, var Gunnar godt tilfreds, og det gik stærkt. – Jeg mener, at der kun gik 50 timer, fra jeg henvendte mig, til Morsø Kommune havde sagt ja. Det drillede jeg min sagsbehandler med, at det var lige i overkanten, siger Gunnar med et smil.

Født på ny
Gunnar er ikke en mand af store ord, men ikke desto mindre kalder han sit behandlingsforløb for en slags genfødsel. – Jeg genopdagede simpelt hen mig selv, det var en slags genfødsel, siger han. I alt for mange år mener Gunnar, at han havde gjort, hvad alle andre sagde og forventede af ham. Den indre protest blev druknet i alkohol. På Nørbygård drejede det sig pludselig kun om, hvad han selv mente, ønskede og kunne gøre ved sit liv. Behandlingsformen passede godt til Gunnar, og det var også vurderingen på alkoholrådgivningen i Nykøbing Mors. Gunnar er enig, det var lige præcis Nørbygård, der kunne give ham det rigtige. – Men det betyder ikke, at det er nemt, man er træt til aften! understreger Gunnar. Han giver megen anerkendelse til medarbejderne, som han synes går til opgaven med stort engagement.

Privatlivet forandres
Det gik ikke godt for Gunnar i livet med sin daværende kone, og de havde faktisk sendt separationspapirer ind. Men opholdet på Nørbygård skulle være et vendepunkt, så de annullerede papirerne, og så fremad begge to. Efter en måneds tid indså Gunnar, at det alligevel ikke var det rigtige. – Jeg var nødt til at sige til hende, at hvis vi skulle have et godt liv begge to, så skulle det ikke være sammen, fortæller Gunnar. Det gik ikke stille af, at få det fortalt, men efter et stykke tid vendte hun tilbage og sagde, at han nok havde ret. Med tiden er deres forhold blevet et godt venskab, og de snakker bedre sammen nu, end da de var gift, fortæller Gunnar. For hans eget vedkommende, var han sikker på, at han skulle være en glad ungkarl i meget lang tid, men dér blev han også overrasket.

Tilbagefald gør indtryk
I begyndelsen gjorde det stort indtryk på Gunnar, når andre havde tilbagefald. – Man tænker: hvornår er det min tur?, siger han. Det var tæt på for ham på en hjemmeweekend. Natten gik med at kæmpe med de gamle dæmoner, og tankerne gik i ring, om der mon ikke lå en flaske i ét af de gamle gemmesteder? Det blev en vågen nat med kaffe og cigaretter, men han kom igennem. Gunnar har klaret sig, og for nylig fik han i AA sin 2 års mønt. Det var en god fornemmelse! Nyt liv – ny familie – Da jeg kom hjem fra mødet, var flaget hejst udenfor, og der var gaver på bordet. Jeg tænkte lige: hvis fødselsdag har jeg glemt? Men det var min 2 års fødselsdag som ædru, siger Gunnar. Og hvem havde så hejst flaget for ungkarlen? Ja, målsætningen på det område holdt ikke. Gunnar mødte en kvinde, som han nu er kæreste med, og der er bryllupsplaner til efteråret. Hun har fire børn, så pludselig er Gunnar etableret i en ny familie, og det giver ham både indre ro og glæde i hverdagen.

Tid er afgørende
At det drikkeri der fyldte så meget, og havde så stor magt, kunne bekæmpes i et behandlingsforløb, hvor Gunnar faktisk ikke havde et tilbagefald, mener han har at gøre med ro. – Mange af de andre havde korte forløb, jeg havde fra starten den ro, at jeg kunne blive her i op til 6 måneder. Det betød rigtig meget, siger Gunnar. I det hele taget er ro i hverdagen afgørende.

Sammenholdet
Det sammenhold som beboerne har under opholdet, betyder meget. Gunnar mener, at døgnmiljøet og det at leve sammen og deles om de praktiske opgaver, er meget afgørende også for det terapeutiske arbejde. Det er ikke nemt, at gå ind i grupperummet de første gange, men dér spiller sammenholdet og oplevelserne i hverdagen også en rolle. Man er i samme båd, og det hjælper.

”Nu har jeg fået det liv, jeg har søgt efter”

Nyde livet
Gunnar ser tilbage på de fem måneder og fem dage, som det blev til, som starten på et helt nyt liv. Han mener, at han forandrede sig meget under opholdet. Blev meget mere åben og socialt anlagt. Og som sagt, han genopdagede, hvem ham Gunnar egentlig var, og hvad han havde brug for. – Nu har jeg fået det liv, jeg har søgt efter alle mine dage, siger Gunnar.

Gunnar