Jeg har det drøngodt

“De gode fortællinger” nr. 7

Ove Christensen, Sørvad, var i efteråret 2009 to måneder på bostedet, Nørbygård. Han tager lige det sidste hiv af sin cigaret, inden vi sætter os til bordet, og snakker om hvordan det er gået senere. Arbejdet som plastsvejser har han stadig, og også sin kone og de to børn. Efter Nørbygård startede Ove et alkoholbehandlingsforløb på dagbasis i Holstebro. Det var en succes

Fundamentet for behandling
Ove er helt sikker på, at tiden på Nørbygård var en helt nødvendig forudsætning for, at behandlingen i Holstebro hjalp ham godt på vej. – De snakkede også lidt om Tjele, men vi blev enige om, at det her nok mere var mig, fortæller Ove. Han mener især, at det at han i en periode var hjemmefra og holdt sig ædru, var den rigtige begyndelse. – Så er der jo også det med at snakke om sig selv. Det er nok heller ikke det, jeg er bedst til, men jeg fik det da lært heroppe, siger Ove.

Fred med sig selv
Det var lidt svært at komme af sted, men efter et par dage blev Ove overrasket over sig selv. – Pludselig lagde jeg mærke til, at der blev ro i hovedet. Endelig var jeg fri for alle de tanker om at drikke, og jeg vidste, at nu ville der ske noget med det hele. Det gav den ro, det er jeg overbevist om, siger Ove. Han mener, at stemningen på Nørbygård er helt speciel. Man kan snakke med alle, og alle har tid til at lytte. Det var han ikke vant til. Personalet var en positiv oplevelse. Ove siger uden at blinke, at han aldrig har mødt så venlige mennesker.

”Pludselig blev der ro i hovedet”

Netværk der virker
– Når jeg kommer hjem fra netværksdagene heroppe, siger konen altid, at jeg virker så tilfreds. Men det er jeg nu også, fortæller Ove. Han oplever fællesskabet som helt specielt. – Det vi har med hinanden, os der har været her på Nørbygård, det er noget særligt. Det er der ingen, der kan tage fra én, siger Ove. Nørbygårdforeningen betyder meget. Ove deltager i Holstebrogruppens møder, og skal også med på sommertur i år. Det er første gang i mange år, at han har været på sommerferie.

Sidste udkald
Ind imellem tænker Ove på, at det kunne være rart at hygge sig med en øl eller et glas vin. Det er blevet til én øl, og det var ingen fornøjelse, så alkoholen er lagt på hylden. Man skal være klar til forandring, ellers nytter det ikke, mener Ove. For ham var det sidste udkald. Det var enten blevet leversvigt eller selvmord, der var blevet enden på historien. – Det var nu eller aldrig! Jeg ville virkelig selv gøre et forsøg, og det er jeg meget glad for. Jeg har det drøngodt, siger Ove.

Ove