Jeg sænkede paraderne

“De gode fortællinger” nr 2

Bo Schiermer, Struer, er gift og har 3 børn – meget snart 4. Bo er revisionsuddannet og arbejder som kontorassistent. Fra august til december 2009 var han i behandling på Nørbygård. Et ophold der blev indledt med 3 uger på bostedet.

Tidlig start
Bo fortæller, at hans misbrug startede tidligt. Som 18-årig revisorlærling vågnede han en hverdagsmorgen med tømmermænd efter en flaske whiskey og 10 guldbajere, og undrede sig lidt over sit forbrug. Han fik styr på det, men problemet havde det med at vende tilbage. Nyt job i et vinfirma blev introduktionen til at drikke vin, og Bo mener, at han i disse år var ”kvartalsdranker.” I perioder tog misbruget magten fra ham. Bo´s far er også ædru alkoholiker, og Bo mener, at det måske har præget ham, at vokse op med at det var i orden at drikke.

Kontakt med alkoholambulatoriet
Et kort behandlingsforløb på ambulatoriet gav ikke varige resultater, og misbruget spillede en stadig større rolle i Bo´s og hans families liv. Han lod sig indskrive på Skovvang, for at børnene ikke skulle se hans tømmermænd. På et tidspunkt stod det klart, at der måtte døgnbehandling til. Minnesotabehandling var 6 uger og Nørbygård 12 uger. Egentlig tænkte Bo mest positivt om det korte forløb, men efter et besøg på Nørbygård og den viden, at familien kunne besøge ham meget mere på Nørbygård, traf han det valg.

Kamp med behandlerne
Bo startede i primær behandling, og han mente i de første uger helt klart, at behandlerne ville bestemme for meget over ham. På en netværkslørdag kom en tidligere beboer og fortalte om sit forløb. Han nævnte blandt andet, at det tog ham 3 måneder at få behandlerne til at høre efter og forstå tingene rigtigt. Det havde Bo hørt en anden beboer fortælle, men han var 4 måneder om at få behandlerne rettet til! – Så tænkte jeg, at det er sgu nok ikke behandlerne, der har ændret sig, og så vendte jeg faktisk mentalt på en tallerken. Jeg tænkte, nu overgiver jeg mig, og så går vi i gang, fortæller Bo. Han mener, det er én af grundene til, at han fik meget udbytte af sin behandling, at han så tidligt ”sænkede paraderne.”

”Nu overgiver jeg mig, og så går vi i gang”

Du skal jo også have det godt
– Jeg knoklede virkelig for at nå et resultat, så min familie kunne have det godt. Men behandlerne konfronterede mig og sagde: ”Jamen Bo, for at de kan have det godt, skal du også have det godt.” Det var helt nyt for mig, fortæller Bo. Det gjorde en stor forskel for Bo, at han åbnede mere op og lod behandlerne komme tættere på. Men han kan alligevel godt huske sin irritation, da de begyndte at påtale, at han spillede poker på nettet. – Jeg blev ret tosset, men de var jo bare bekymrede for mig, siger Bo med et smil.
Den sikre zone
Bo mener, at samværet på døgnbasis med de andre beboere har meget stor betydning. I weekenderne tog han ofte hjem, men lige så ofte kom familien på Nørbygård. – Man falder jo lidt for stedet, og de kunne godt lide at være her, siger Bo. Han beskriver Nørbygård som en sikker zone. Det bliver et holdepunkt, og har man fået lidt drikketrang derhjemme, oplever han, at bare det at nærme sig Hanstholm, kan betyde, at det klinger lidt af, og sikkerheden og samværet med de andre i huset bliver et holdepunkt.

Guld værd
At leve tæt på andre med samme problemstillinger i sin behandlingsperiode mener Bo er guld værd. Han havde især stort udbytte af at snakke meget med én af sine medbeboere, som han allerede mødte i Revlen, under det indledende bostedsophold. De sad tit efter lysmøderne om aftenen og snakkede tingene igennem. – Han var nærmest min modsætning, måske var det derfor vi fik så meget ud af at snakke sammen, vi kunne gensidigt lære af hinanden, siger Bo. Hvis han skal sammenligne ambulant behandling med døgnbehandling, er Bo ikke i tvivl om, at han havde brug for døgnopholdet. De 14 dages ambulant behandling gav ham også et udbytte, men han tror ikke, det havde været muligt at komme ned i dybden og indse hvad nogle af de grundlæggende mønstre handlede om. At få hverdagens gøremål på afstand giver også den nødvendige ro til at tænke sit liv igennem uden afbrydelser. – Jeg gav den også en ekstra indsats, for det er længe at være hjemmefra, det skal jeg jo ikke igen, siger han.

En forandret mand
– Jeg er blevet meget mere rolig af væsen, og jeg har arbejdet mig frem til en erkendelse af, at jeg får mest anerkendelse ved at være den, jeg er, fortæller Bo. At komme hjem igen efter behandlingen, var jo at forlade den sikre zone permanent. Det var svært på mange måder, og Bo mener, at man skal tage forandringerne alvorligt. Det betød for ham, at det var nødvendigt at snakke tingene godt igennem med sin kone, fordi han rent faktisk kom hjem som en forandret mand på nogle områder. Den omvæltning går ikke bare af sig selv.

Vedligeholdelse
Bo er klar over, at han skal holde øje med sin gamle modstander: alkoholen. Det går altid godt i starten, men det kræver et stadigt arbejde, at holde skansen i det lange løb. Bo kommer i Holstebrogruppen, og deltager i netværksdagene på Nørbygård. Det betyder meget. – Heroppe forstår vi hinanden, siger Bo. Han har også en stor støtte i sin far, som han ofte snakker tingene igennem med.

Bo