Praktiske oplysninger ved kommende ophold. - Nørbygård

Praktiske oplysninger ved ophold på Nørbygård, Hanstholm.

 

Ved ophold på Nørbygård bliver du en del af et fællesskab i en boenhed. Vi ønsker at arbejde for en kultur, hvor ensomhedsfølelsen og isolationen brydes, så der er en følelse af fællesskab og samhørighed i boafdelingen. - Det kræver også en indsats fra din side.

 

I boenhedens fællesrum forefindes TV, DVD m.v., som er til fælles rådighed. Værelserne er udstyret med nødvendige møbler og TV.

Der forefindes en computer med internetadgang og printer, som stilles til rådighed, hvis der er behov for udskrifter. Desuden er der mulighed for opkobling på trådløst net i boenheden.

I hovedbygningen er der adgang til vaskemaskine og tørretumbler.

 

Der opfordres til at alle mobiltelefoner på hverdage i perioden fra kl. 8.00 – 15.00 er i tilstanden  - Lydløs.

 

Medbring ved indskrivning:

 

  • Personlige ting til at gøre dit værelse hyggeligt
  • Badetøj og tøj til motions aktiviteter
  • Fritidstøj og sko til indendørs brug
  • Tøj til praktiske aktiviteter - kedeldragt kan lånes (bosted)
  • Toiletartikler
  • IPad, bærbarcomputer eller lignende

 

Når du indskrives på Nørbygård, vil du få udleveret:

 

  • Nøgle til værelset/boenheden (depositum 100 kr.)
  • Sengetøj + linned
  • Håndklæder
  • Beboerhåndbog

 

Struktur og indhold i weekenderne på Nørbygård.

 

Ved ophold på Nørbygård er der fokus på at forebygge tilbagefald i alkohol og andre rusmidler. Det gælder også i weekenderne, hvorfor der arbejdes med indhold og struktur i weekenderne. Vi vil gerne støtte dig til et rusfrit liv, hvor du selv tager ansvar og lederskab for dit liv.

Som udgangspunkt skal alle beboere have planlagt meningsfyldte aktiviteter for weekenden.

  • Derfor finder vi det vigtigt, at du er på Nørbygård de første 2 weekender. Efterfølgende kan vi anbefale, at du er på Nørbygård mindst hver anden weekend. Aftale om evt. hjemrejse-weekend skal aftales i gruppen med personalet senest om torsdagen. Der er også mulighed for, at du i weekender kan få besøg af dine pårørende og børn på Nørbygård.
  • Lørdage og søndage/helligdage: Afvikles der møde kl. 10.00 i pejsestuen for beboere, som ikke er taget på weekend. Mødet har til formål at orientere om planlagte aktiviteter og ligeledes at koordinere fælles aktiviteter.
  • Hjemrejse til weekend starter tidligst fredag kl. 13.00 – (efter frokost og oprydning). Tilbagekomst senest søndag kl. 20.00, medmindre der er lavet særlige aftaler med kontaktperson/medarbejder.

Ændringer i forhold til ovenstående, skal være aftalt med personalet.

 

Nørbygård, oktober 2019