Unge hjemløse laver film om Nørbygård forsorgshjem.
UNGE HJEMLØSE LAVER FILM OM NØRBYGÅRD FORSORGSHJEM
Syv unge hjemløse har produceret en film om Nørbygård og syv andre af KFUM’s Sociale Arbejdes Forsorgshjem for socialt udsatte, hvor størstedelen er kendetegnet med hjemløshed.
Arbejdet med filmene giver værdi på mange planer. De unge hjemløse er engageret i et spændende og udfordrende arbejde, som er med til at udvikle deres kompetencer og selvtillid – og give lidt kroner i lommen og forsorgshjemmene får mulighed for at vise omverdenen, hvad de står for og tilbyder
Mads er en af de unge, som har været med til at optage filmene. Han fortæller:- Jeg har svært ved at tale med fremmede mennesker. Det slås jeg lidt med, så det fedt, at de tror på, at jeg kan klare at være med på filmholdet.
Han og de andre unge hjemløse får løn for arbejdet via det sociale frikort. Det er en ordning, hvor særligt udsatte borgere som Mads kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit uden at blive modregnet i offentlige ydelser.
Forstander Lene Drejer fra Nørbygård siger: - Vi vil gerne vise omverdenen, hvad Nørbygård er for et sted, og hvad vi står for. Vi ønsker med det lille filmklip at gøre opmærksom på, at det findes hjælp at hente når fundamentet er brudt sammen og livet har taget en noget anden retning end ønsket. På Nørbygård understøtter vi den enkelte i at få samlet trådene under rus frie rammer – et arbejde som fordrer et godt samarbejde på tværs, da det ofte handler om komplekse problemstillinger, hvor hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed er beskrivende for de problemstillinger som beboerne på Nørbygård ”slås” med.
Du kan læse mere om Nørbygårds tilbud på vores hjemmeside : www.noerbygaardcentret.dk
Vi træffes for yderligere information på tlf 73702576.
Mail: noerbygaard@noerbygaardcentret.dk
Link - direkte til Nørbygårds film: