Du kan ringe anonymt på

Visitation

Læs om visitation her:

Visitation for Forsorgshjem

For at komme i betragtning til et midlertidigt botilbud på Nørbygård forsorgshjem skal du være hjemløs eller funktionel hjemløs. Under §110 findes selvmøderprincippet og det betyder at du selv kan henvende dig om evt. plads og kræver derfor ikke indledningsvis visitation fra din hjemkommune.

Når du henvender dig, vil vi sammen finde ud af om du opfylder betingelserne for ophold på et forsorgshjem.
Nørbygård er for dig som ønsker et ophold på et mindre, trygt og rusfrit tilbud og vil arbejde med din rusfrihed under opholdet. 

Visitation for Bo og træningstilbud

Nørbygård bo og træningstilbud efter servicelovens §107 er et midlertidigt bo og træningstilbud som der skal visiteres til gennem hjemkommune.


På Nørbygård er det en forudsætning for ophold efter §107, at du forud har været på et §110 ophold, som har dannet baggrund for og belyst et behov for yderligere støtte og træning forud udskrivning til mere permanent bolig.

Visitation for Døgnalkoholbehandling

Nørbygård døgn alkoholbehandling tilbyder behandling for din afhængighedsproblematik. Det er muligt at kontakte din opholdskommune / misbrugscenteret i din opholdskommune og søge om bevilling til behandling. Det er også muligt at komme i alkoholbehandling på Nørbygård via din private/arbejdsgivers sundhedsforsikring.

Du kan også selv henvende dig til Nørbygård med et ønske om behandling. Ved denne indskrivningsform påhviler det dig selv af afholde udgiften til behandlingen. 

Visitation for Afrusning

Afrusning kan som sådan være en del af alle 3 ovenstående tilbud, men kan ikke tilbydes alene. Hvis du kan se dig selv i målgruppen til en af de 3 ovenstående tilbud og du ikke forud har gennemgået en afrusning eller kan møde rusfrit op, kan afrusning på Nørbygård være en mulighed.
En forudsætning for at afrusning kan foregå på Nørbygård, er at du forud er set og vurderet af egen læge. Det er ligeledes en forudsætning at egen læge ønsker at samarbejde med Nørbygårds sundhedsfaglige personale om medicinsk behandling under afrusningen.
Afrusningstilbuddet henvender sig til dig, som forventer et ukompliceret forløb. Er du i tvivl om du er i målgruppen for et afrusningstilbud på Nørbygård, så er du velkommen til at kontakte os.

Nørbygård

Scroll to Top

Du kan ringe anonymt på